Hotel Aquamarina
  Hotellet beliggende ved Anfi beach
  Salg og udleje af lejligheder og bungalows
  www.aquamarina.dk


 

 

Kombiner golf med ferie, sol og afslapning - Solen skinner året rundt på Gran Canaria. Den sydlige del af øen har tropisk klima, den midterste og nordligste del er lidt køligere. Vejret på Gran Canaria er ideelt for golf hele året rundt.
Øen byder også på en rig kultur, afvekslende natur, med masser af sandstrande, bjerge med hyggelige landsbyer og gæstfrie indbyggere. Derudover bydes der på en del golfbaner på øen med bl.a. Spaniens ældste golfbane Bandama, så golf har en lang tradition på øen. Med flere tusinde turister som også spiller golf samt øens egne lokale entusiaster oplever man ofte et stort pres på mange af banerne, så det lønner sig at være ude i god tid for at bestille greenfee.
I øjeblikket findes der 6 baner på øen af høj klasse, blandt andet har Europa touren flere gange været afholdt her.
 

Real Club de Golf de Las Palmas


Real Club de Golf de Las Palmas
Carretera de Bandama
35380 Santa Brígida
Gran Canaria

Tlf. 928 35 01 04
Fax. 928 35 01 10


15 km fra Las Palmas ligger Spaniens ældste golfklub grundlagt i 1891, Den nuværende bane på 18 huller par 71 og 5,600 m. er designet af Mackenzie Ross, er anlagt i 1956, og ligger oppe i bjergene på den nordlige del af øen, hvor der er knap så varmt og i øvrigt meget frodigt i modsætning til de afsvedne kystområder.
Reserver plads i god tid, og det kan ikke lade sig gøre at spille i weekenderne der er der kun plads til klubbens medlemmer.

 

Salobre Golf & Resort


Salobre Golf & Resort
Urbanización El Salobre
35100 Maspalomas
Gran Canaria
Tlf. 928 01 01 03 / 828 06 18 28
Fax. 928 01 01 04 / 828 06 18 29


Salobre Golf & Resort designet af Roland Fauré er en 18 huls par 71 på 6,145 m. Salobre er et af de nyere anlæg på Gran Canaria, beliggende på øens sydlige del, et stykke inde i landet mellem Playa del Inglés og Puerto Rico. Her er vi i den mere luksusprægede afdeling. I Salobre er det meningen at der skal kæles for gæsterne fra fra start til slut. Her er man i gang med at anlægge en bane ekstra med 18 huller så her vil være totalt 36 huller. Det nye anlæg forventes færdig i 2008

Salobre arrangerer også Mountain Bikes eller vandreture. I prisen er inkluderet frokostpakke, forsikring, mountainbike, hjelm eller alpestok og rygsæk. 

På Salobre er der opført et 5 stjernet Sheraton Hotel, store flotte villaer (Salobre Hills)
og Residencial Los Lagos, som er et luksus kompleks med 40 lejligheder m/m.

 

Campo De Golf De Maspalomas


Campo De Golf De Maspalomas
Avda T.O.Neckermann
35100 Maspalomas
Gran Canaria
Tlf. 928 76 25 81
Fax. 928 76 82 45


Banen – en tidligere mesterskabsbane på 18 huller par 73 og 6,037 m. lang. Banen er designet af Mackenzie Ross og åbnet i 1968. Golf de Maspalomas har også været vært for International Open i slutningen af 1990'erne, med deltagelse af bl.a. Lee Westwood og Severiano Ballesteros.
Med sin beliggenhed bare et par hundrede meter fra stranden, er der masser af sandklitter, der ligger langs fem-seks af hullerne. Her findes desuden en glimrende træningsbane og en god velassorteret restaurant.
 

El Cortijo Club de Campo


El Cortijo Club de Campo                        El Cortijo Golf - Video
El Cortijo de San Ignacio s/n
35218 Telde
Gran Canaria
Tlf. 928 71 11 11
Fax. 928 71 49 05


Banen her er en 18 huls par 72 på 6,165 m. I april 2002 var El Cortijo Club de Campo vært for Canarias Open de Espana som er en afdeling af European Tour. Turneringen blev endda vundet af den spanske verdensstjerne Sergio Garcia. Det er med andre ord en mesterskabsbane i bedste forstand. Banen er designet af Blake Stirling og Marco Martín. Banen er beliggende blot seks kilometer fra hovedstaden Las Palmas og er omgivet af over 600 gamle og flotte palmetræer.
Der er nem adgang via motorvejen, hvad enten man kommer fra nord eller syd. Banen er en udfordring selv for elitespillere og et must hvis man er på Gran Canaria for at spille golf.
Reserver plads i god tid, og det kan ikke lade sig gøre at spille i weekenderne der er der kun plads til klubbens medlemmer.

 

 


Oasis Golf Center
Autovia del Sur, Km.6,4
35212 Telde
Gran Canaria
Tlf. 928 68 48 90
Fax. 928 69 71 50


På El Cortijo findes der også en 18 huls par 54 bane, der på mange områder er på samme niveau som ovennævnte, dog er hullerne kortere og banen er pakket ind på et lille areal op mod motorvejen, men til gengæld er det den eneste bane med lysanlæg hvor der kan spilles golf efter mørkets frembrud.
 

Anfi Tauro Golf
Anfi Tauro Golf
Valle de Tauro
35138 Mogán
Gran Canaria
Tlf. 928 12 88 40 / 928 12 88 41
Fax. 928 56 03 42

Anfi Tauro er en oase for golfentusiaster året rundt på grund av sit altid lige milde og behagelige klima, og det fantastiske landskab som omgiver Tauro. Anfi Tauros 9-huls og 18-hulsbane har en privilegeret beliggenhed midt i dette enestående vakre landskab, omgivet af flotte palmer, indsøer og vulkanske klipper. De velrenommerede golfarkitekter von Hagge, Smelek og Baril, har formået at skabe en perfekt balance mellem udfordring og skønhed.

Anfi Tauro Golf er beliggende i et område som for få år siden lå goldt og afsvedet hen, men som i dag fremstår som en ren idyl med en usædvanlig smuk golfbane med flotte blomster og flot anlagte søer. Det er en flot og rimelig svær par 3 bane med både korte og lange huller så der er masser af udfordringer til spillere på alle niveauer. Hele området omkring Anfi Tauro er under massiv opbygning af lejlighedskomplekser og hoteller og der vil inden for få år være bygget stort shoppingcenter flot idyllisk strand samt ny marina med plads til 500 både.

 


Las Palmeras Golf
Avda. Doctor Alfonso Chiscano Díaz s/n.
Las Palmas de Gran Canaria
Gran Canaria
Tel. 928 22 23 33


En førsteklasses beliggenhed med havudsigt

La Palmeras Golf er en ny 18 huls sublim par 3 bane og en god udsigt ned over Las Palmas og Las Canteras stranden samt Atlanterhavet.

Banen har 2 layouts som gør den ideel for alle type spillere, de første 9 huller er Britisk betonet mens de sidste 9 huller er Amerikansk opbygget.

Banen er beliggende i den nordlige bydel (La Minilla) af Las Palmas lige ved siden af hospitalet Dr. Negrin

 


Campo de Golf Meloneras
GC500 s/n
Meloneres
Gran Canaria
Tel. 928 14 53 09

Nyanlagt 18 huls par 71 bane på 5,403 m som er designet af Ron Kirby en af verdens bedste golfbane arkitekter. Banen der er nyåbnet i 2006 er beliggende på et 450.000 m² stort areal og indeholder bl.a. en stor sø med vandfald i det nye område Meloneras lidt udenfor Maspalomas. Banen specielle layout gør den fortrinlig til afholdelse af internationale stævner.
Meloneras Golf tilbyder publikum en golf skole, klubhus, en restaurant og bar samt putting green arealer, en pitching green, en driving range samt golfbiler og udlejning af udstyr.
Banens layout gør det muligt at nyde en tur hvad enten man er elitespiller eller amatør.

 

 
Campo de Golf Costa Botija
Gáldar
Gran Canaria

Her er man i gang med at planlægge en ny bane ( flere oplysninger følger )

 
 
 

 
 Gran Canaria  -  Anfi del Mar  -  Kontakt  -  Om os  -  Golf

©2006 -  Anfi del Mar.dk